Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/åbning: Lille rentestigning med fokus på mulige handelsaftaler

14/5 08:53

Renten fortsætter op onsdag, hvor fokus stadig er på mulige handelsaftaler mellem USA og andre lande.

Det danske obligationsmarked åbner onsdag med en stigning på 3 basispoint til 2,57 pct. efter tirsdagens fremgang på 2 basispoint, der bragte den samlede stigning op på 18 basispoint siden onsdag i sidste uge.

Efter tirsdagens vigtige amerikanske inflationsrapport byder onsdagen ikke på nogen større nøgletal.

Fokus er efter weekendens foreløbige handelsaftale mellem USA og Kina på flere meldinger om handelsaftaler, men risikoen for en eskalerende handelskrig er ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel stadig til stede.

- Kommer der handelsaftaler med andre lande, kan det få aktierne og renterne til at stige, og dollaren vil blive styrket. Det forventes at være Japan, Indien og Korea, der er de næste i rækken til at indgå en handelsaftale med USA, skriver Sydbanks senioranalytiker i en kommentar.

I fraværet af større nøgletal kan taler fra en topfolk fra verdens to vigtigste centralbanker tage opmærksomhed.

Fra Den Europæiske Centralbank er cheferne fra den tyske og spanske centralbank på talerstolen i løbet af formiddagen, mens der fra USA er fokus på vicechef, Philip Jefferson, der taler om de økonomiske udsigter.

Fra den amerikanske centralbank taler også Mary Daly og Christopher Waller.

.\\˙ MarketWire