Opec skærer i olieprognosen hos konkurrenterne
14/5 14:36
Organisationen af olieeksporterende lande, Opec, har skåret ned på prognosen for udbuddet hos landene uden for Opec-samarbejdet, da faldende oliepriser har sat en prop i i investeringerne i olieudvinding.
Det skriver Reuters.
Olieorganisationen, som består af 13 lande samt Rusland i det udvidede Opec+, venter nu, at olieudbuddet hos konkurrenterne vil stige med 800.000 tønder om dagen i 2025 fra sidste måneds prognose på 900.000 daglige tønder.
Samtidig har Opec valgt at fastholde sin prognose for den globale olieefterspørgsel for både 2025 og 2026. Efter en nedjustering i sidste måned lyder det nu, at efterspørgslen i første kvartal og effekterne af de globale handelsspændinger ikke ændrer billedet yderligere.
Priserne på den amerikanske WTI-olie og den europæiske referenceolie Brent er begge faldet med omkring 12 pct. siden årsskiftet.
.\\˙ MarketWire