Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Lundbeck sprudlede på børsen efter stærkt regnskab

14/5 17:02

Det var en festdag for Lundbeck-aktionærerne onsdag efter medicinalkoncernens regnskab for første kvartal, der på alle måder var stærkere end ventet af analytikerne.

B-aktien i medicinalkoncernen med hovedkontor i Valby blev onsdag sendt i vejret med hele 10,4 pct. til 33,70 kr. efter regnskabet, hvilket er den største stigning i aktien siden juni 2022.

Lundbeck slog i første kvartal analytikernes forventninger hele vejen ned gennem resultatopgørelsen, og selskabet krydrede bedrifterne med en opjustering af forventningerne til hele året.

- Vi har meget stærke resultater og er meget selvsikre i forhold til vores vej fremad. Vi kommer fra et rekordår i 2024, og det ser ud til, at vi er på vej mod endnu et rekordår i 2025. Det er derfor, vi har opjusteret forventningerne, siger Charl van Zyl, der er administrerende direktør hos Lundbeck , til MarketWire efter regnskabet.

.\\˙ MarketWire