Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Onsdagens obligationer: Handelsaftaler i centrum på dag uden mange impulser

14/5 17:00

Der var ro på renterne onsdag, hvor fokus stadig var på mulige handelsaftaler mellem USA og andre lande som Japan, Indien og Korea, der kan være de næste i rækken til at indgå en aftale.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte 3 basispoint højere end tirsdag i 2,57 pct. I løbet af den seneste uge er renten dermed steget 21 basispoint.

Efter tirsdagens vigtige amerikanske inflationsrapport bød onsdagen ikke på nogen større nøgletal, men handlerne regner med, at torsdagens amerikanske nøgletal som producentpriser og detailsalget i april vil give yderligere indsigt i virkningen af den indledende fase af den globale handelskrig og de øgede toldsatser.

Samtidig vurderede handlerne de potentielle virkninger af toldaftalen mellem USA og Kina, men bekymringerne om den aggressive handelspolitik, som USA's præsident Donald Trump annoncerede i begyndelsen af april, ligger der fortsat, da den kan have drevet den amerikanske inflation i vejret og skadet den globale vækst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Ikke alene er denne reduktion (af USA's handelstold over for Kina) midlertidig, men den fastholder stadig tolden på et meget højt niveau, da den gennemsnitlige sats på alle kinesiske produkter stadig er omkring 40 pct. mod tidligere 20 pct., siger Nabil Milali, porteføljeforvalter hos Edmond de Rothschild Asset Management, til nyhedsbureauet.

Milali nævnte også "risikoen for en forværring af væksten i forbindelse med handelsusikkerhed, inflationsrisikoen og Federal Reserves langvarige rentepause", som faktorer, der kan skade stemningen.

TÆT PÅ NEDSMELTNING

Markederne har ellers været tæt på en nedsmeltning, efter at den amerikanske præsident på "Liberation Day" annoncerede sine toldsatser i starten af april.

Det siger den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, der sidder i ECB's Styrelsesråd.

- Disruption er en god beskrivelse af, hvad jeg havde i tankerne efter den 2. april, siger Joachim Nagel om situationen efter indførelse af gensidige toldsatser, som omfattede en global aktienedtur og en svækkelse af dollar.

- Det var tæt på en finansiel nedsmeltning, siger han ifølge Bloomberg News ved et arrangement i Madrid onsdag.

.\\˙ MarketWire