Internationale aviser med Stellantis, Burberry og Samsung
15/5 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
VESTLIGE BILPRODUCENTER RISIKERER UDSLETTELSE I KINA
Stellantis advarer om, at vestlige bilmærker muligvis ingen fremtid har i Kina. De lokale bilproducenter nærmer sig den sidste tilbageværende højborg, der holdes af virksomheder som Volkswagen og Toyota. Lokale mærker har taget betydelige markedsandele i Kina fra de udenlandske bilproducenter på tværs af elbil-segmentet, mens mærker som Toyota og Volkswagen stadig sælger mellemstore benzinbiler. (WESTERN CARMAKERS RISK WIPEOUT IN CHINA, WARNS JEEP OWNER STELLANTIS)
COREWEAVE-AKTIER DYKKER DA UDGIFTER TYNGER UDSIGTERNE
Coreweave-aktien faldt i eftermarkedet onsdag, da operatøren af kunstig intelligens-datacentre fremlagde skuffende kvartalsprognose, der ikke levede op til Wall Streets forventninger. Den amerikanske koncern skuffede med lave driftsindtægter. (COREWEAVE SHARES FALL AS SPENDING WEIGHS ON OUTLOOK)
LEGETØJSKONCERNEN VTECH FLYTTER PRODUKTION UD AF KINA TRODS TOLDFRITAGELSE
En af verdens største legetøjsproducenter Vtech, der leverer til detailhandlere som Walmart og Target, planlægger at flytte al produktion til USA og væk fra Kina. Samtidig advares der om, at toldsatserne betyder, at amerikanske forbrugere "uundgåeligt" vil ende med at betale mere for legetøj. (TOY GROUP VTECH TO MOVE PRODUCTION OUT OF CHINA DESPITE TARIFF REPRIEVE)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
UNITEDHEALTH GROUP ER UNDER STRAFFERETLIG EFTERFORSKNING FOR MEDICARE-SVINDEL
Det amerikanske justitsministerium efterforsker UnitedHealth Group for mulig medicare-svindel. Enheden for sundhedssvindel i justitsministeriets strafferetlige afdeling fører tilsyn med efterforskningen, der har stået på siden mindst sidste sommer. Den nøjagtige karakter af de potentielle kriminelle anklager mod UnitedHealth er uklar, men efterforskningen fokuserer på virksomhedens Medicare Advantage-forretningspraksis (UNITEDHEALTH GROUP IS UNDER CRIMINAL INVESTIGATION FOR MEDICARE FRAUD)
DICK’S SPORTING GOODS NÆRMER SIG AFTALE OM KØB AF FOOT LOCKER
Dick’s Sporting Goods er tæt på en aftale om køb af Foot Locker for cirka 2,3 mia. dollar. En aftale kan falde på plads allerede torsdag, medmindre der opstår problemer i sidste øjeblik. Parterne har drøftet en aftale på 24 dollar pr. aktie for Foot Locker, hvilket vil være en præmie på næsten 90 pct. i forhold til Foot Lockers nuværende kurs. (DICK’S SPORTING GOODS NEARS DEAL TO BUY FOOT LOCKER)
HARLEY-DAVIDSONS LEDELSE OVERLEVER FULDMAGTSKAMP
Motorcykelproducenten Harley-Davidsons aktionærer afviste onsdag et forslag fra aktivistinvestoren H Partners om at fjerne tre mangeårige medlemmer af bestyrelsen inklusiv virksomhedens bestyrelsesformand og administrerende direktør, Jochen Zeitz. Harleys vedtægter kræver, at direktører træder tilbage, hvis mere end 50 pct. af aktierne stemmer for forslaget, men afstemningen viste omkring 48 pct. stemmer for at fjerne Zeitz, mens omkring 40 pct. for at fjerne direktørerne Thomas Linebarger og Sara Levinson. (HARLEY-DAVIDSON LEADERS SURVIVE PROXY FIGHT)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
KONKURRENCETILSYN OPFORDRES TIL AT TAGE KAMPEN OP MOD BIG TECH
Fremtiden for Storbritanniens konkurrencemyndighed er i søgelyset efter en rapport, der opfordrer til større beføjelser til at tackle amerikanske teknologivirksomheder, for at forhindre Apple og Google i at "kvæle britiske virksomheder" på grund af deres kontrol over appbutikker. ( REGULATOR IS URGED TO TAKE ON BIG TECH)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
FALDENDE OVERSKUD FÅR BURBERRY TIL AT NEDLÆGGE 1700 JOB GLOBALT
Burberry vil nedlægge omkring 1700 job globalt frem til 2027 i takt med at det kriseramte modehus øger bestræbelserne på at reducere omkostningerne efter et fald i overskuddet. Det britiske luksusmærke annoncerede et fald på 117 pct. i det årlige overskud før skat. (BURBERRY MAY CUT 1,700 JOBS GLOBALLY TO REDUCE COSTS AS PROFITS FALL)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
SAMSUNG KØBER TYSKE FLÄKT GROUP FOR 1,8 MIA. EURO
Investoren Triton sælger ventilationsteknologi-specialisten Fläkt Group til sydkoreanske Samsung. Samsung vil forsøge at drage fordel af boomet inden for datacentre, der kræver køling, og der er store planer for Fläkt, der er opstået fra fra den tyske anlægsproducent Gea og svenske ABB . (SAMSUNG KAUFT DIE DEUTSCHE FLÄKT GROUP FÜR 1,8 MILLIARDEN EURO)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
COMMERZBANK FASTLÆGGER DATOER FOR REDUKTIONEN AF 3900 MEDARBEJDERE
Få timer før starten af den årlige generalforsamling indgik Commerzbank en vigtig aftale om implementeringen af sin nye strategi. Ledelsen i Tysklands næststørste private bank blev enig med medarbejderrepræsentanterne om de vigtigste data for den planlagte reduktion af 3900 fuldtidsstillinger. (COMMERZBANK LEGT ECKDATEN FÜR DEN ABBAU VON 3900 STELLEN FEST)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
KINESISKE BILPRODUCENTER KAPPES OM AT UDVIKLE FLYVENDE BILER
Nogle af Kinas største bilproducenter, fra ikoniske Hongqi eller Red Flag til Geely Auto og Teslas rival Xpeng, konkurrerer på en ny front – flyvende biler. De forsøger at opbygge en fordel i takt med, at salget af elbiler begynder at mættes. Frontløbere som AeroHT, der er datterselskab af Xpeng, nærmer sig kommercialiseringen af dronevirksomhed. AeroHT ansøgte i sidste uge om licens til at bygge den første flyvende bil. Ehang har allerede fået licens til at tilbyde flyrejser i lav højde til passagerer. (CHINESE CARMAKERS RACE TO DEVELOP FLYING CARS AFTER RIVALRY IN EV MARKET)
.\\˙ MarketWire