Trump vil have Apple til at stoppe fabriksåbninger i Indien
15/5 10:29
USA's præsident, Donald Trump, har bedt Apples topchef, Tim Cook, om at stoppe med at bygge fabrikker i Indien, som har været et led i techgigantens planer om at mindske afhængigheden af Kina.
Det fortæller præsidenten under sit besøg i Qatar ifølge Bloomberg News.
- Jeg havde et lille problem med Tim Cook i går. Han bygger over hele Indien. Jeg vil ikke have, at du bygger i Indien, lød det fra Donald Trump om en samtale han dagen forinden havde med Apple-topchefen.
Indien har en af de højeste toldbarrierer i verden, og det gør det svært at sælge amerikanske produkter i landet, lød det fra Trump.
Samtalen mundede ifølge præsidenten ud i, at Tim Cook gik med til at øge Apples produktion i USA, selv om selskabet i de seneste år har arbejdet på at rykke størstedelen af produktionen af iPhones solgt i USA til Indien for at mindske sin afhængighed af kinesisk produktion.
.\\˙ MarketWire