Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Rygtet talte sandt: Sportskæde køber Foot Locker i milliardhandel

15/5 12:37

Rygterne i Wall Street Journal talte sandt, for sportskæden Dick's Sporting Goods har indgået aftale om køb af Foot Locker for 2,4 mia. dollar, eller 16 mia. kr. Opgjort inklusive gæld er prisen 2,5 mia. dollar.

Det fremgår af en meddelelse fra Dick's.

Bestyrelserne i begge selskaber bakker op om aftalen, der vil sikre Dick's adgang til Foot Lockers 2400 butikker i 20 lande og lægge omkring 8 mia. dollar på toplinjen.

- Vi mener, at der er meningsfulde muligheder for vækst forude. Ved at anvende vores driftsmæssige ekspertise på denne ikoniske virksomhed ser vi en klar mulighed for at frisætte yderligere vækst og forbedre Foot Lockers position i branchen, siger Ed Stack, topchef i Dicks.

Foot Lockers aktionærer får valget mellem at modtage 24 dollar kontant eller 0,1168 aktier i Dick's per aktie i Foot Locker. Det varer til en præmie på 66 pct. i forhold til den vægtede gennemsnitspris på Foot Locker-aktien de seneste 60 dage.

Sammenlignet med Foot Lockers lukkekurs onsdag på 12,87 dollar, er der tale om en præmie på omkring 90 pct.

Efter Wall Street onsdag erfarede, at handelen nærmede sig, steg Foot Lockers aktie med 69 pct. i eftermarkedet. Og stiger yderligere torsdag middag og ligger samlet 8 pct. højere til 23,31 dollar.

Aktien i Dick's falder med 6 pct. Ved den ordinære handels afslutning onsdag var Dick's 14 gange mere værd end Foot Locker med respektive markedsværdier på 16,8 og 1,2 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire