Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Fredagens obligationer: Renten kravlede ned på stille dag trods skuffende tal fra USA

16/5 17:09

Det danske obligationsmarked var fredag præget af rentefald, hvor der ikke var store geopolitiske nyheder at tage bestik af.

I stedet kunne handlerne kigge på friske forbrugertillidstal fra USA, som skuffede i den foreløbige opgørelse for maj og faldt til næstlaveste niveau nogensinde. Det var dog ikke noget, som fik stor indvirkning på de danske obligationer.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation endte fredag med et rentefald på 4 basispoint til 2,48 pct. målt mod torsdag eftermiddag.

Forbrugertillidsindekset fra University of Michigan viste et overraskende fald til 50,8 i maj, hvor der omvendt var ventet en stigning til 53,4 fra 52,2 i sidste måneds opgørelse, viste tal fra Bloomberg News.

Undersøgelsen blev gennemført mellem 22. april og 13. maj, hvor USA og Kina i mellemtiden blev enige om midlertidigt at sænke toldsatserne over for hinanden.

- Midlertidige pauser vil næppe overbevise forbrugerne om, at handelspolitikken er stabiliseret nok til, at forbrugerne eller virksomhederne kan planlægge effektivt for fremtiden, siger Joanne Hsu, chef for opgørelsen, ifølge Bloomberg News.

Samtidig tog inflationsforventningerne for det kommende år et uventet hop til 7,3 pct., hvor der var ventet status quo fra sidste måneds opgørelse på 6,5 pct. Opgørelsen er det højeste niveau siden 1981, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire