Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nvidia vil understøtte AI-boom med hurtigere chipsystem - aktien dykker i surt marked

19/5 10:16

Den amerikanske chipkæmpe har i forbindelse med en teknologikonference i Taiwan mandag præsenteret nye og hurtigere chipsystemer og software, der skal understøtte kernen i selskabets forretning, markedet for kunstig intelligens.

Det skriver Bloomberg News.

Nvidias topchef, Jensen Huang, indtog mandag scenen i Taiwan med opdateringer af økosystemet omkring selskabets accelerator-chips, der er kernen AI-drevede services.

Nvidia og andre chipselskaber arbejder hårdt på at fastholde løftet i efterspørgslen på datacentre, mens investorerne tygger på, hvad konsekvenserne af USA's toldregime kan blive for industrien.

Jensen Huang brugte ifølge Bloomberg News også tid på at sende tak til leverandører som Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. (TSMC) og Foxconn i forbindelse med præsentationen.

Netop de østasiatiske lande har været et stort fokus for USA's præsident, Donald Trump, i handelskrigen, og herfra er blandt andet chipselskaberne dybt afhængige af produktion og komponenter.

- Når der skal skabes nye markeder, er de nødt til at blive skabt ved at starte her, i centrum for computerøkosystemet, sagde Jensen Huang blandt andet om Taiwan, hvor han selv stammer fra.

Der er dog ikke stor begejstring at spore blandt investorerne, der formentlig også går en svær dag i møde på det amerikanske marked, efter at Moody's sent fredag sænkede sin kreditvurdering af USA.

Det har sendt renterne op og futures i grøften.

Nvidia falder i den tidlige handel i mandagens formarked med 3,2 pct. til 131,05 dollar efter et lille plus i fredagens handel.

.\\˙ MarketWire