Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo får løftet kreditvurdering hos S&P: Udsigt til stor profitabel vækst i kommende år

19/5 10:47

Novo Nordisk har fået løftet sin kreditvurdering hos S&P til "AA" fra "AA-".

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge S&P er Novo Nordisk på vej til at fastholde profitabel vækst på eller betydeligt over 10 pct. om året i de næste to til tre år, og det er den primære baggrund for løftet.

Samtidig ventes Novo Nordisk gradvist at reducere sin rentebærende gæld til tæt på nul gange driftsresultatet (EBITDA) frem mod 2027, vurderer S&P ifølge nyhedsbureauet.

Udsigterne for den nye kreditvurdering er "stabile", hvilket afspejler en forventning om, at Novo Nordisk vil fastholde stærke kreditmålinger.

Novo-aktien stiger mandag formiddag med 1,7 pct. til 433,95 kr. og kommer dermed godt igen efter fredagens dyk, der var udløst af meldingen om, at topchef Lars Fruergaard Jørgensen stopper i selskabet.

.\\˙ MarketWire