Zealand Pharma udpeger Steven Johnson som chef for udvikling
19/5 15:11
Zealand Pharma har fået ny udviklingschef. Det er Steven Johnson, der vil blive en del af ledelsen.
Det oplyser Zealand Pharma mandag eftermiddag.
Den nye chef skal stå i spidsen for både regulerings- og udviklingsstrategier.
Biotekselskabet oplyser, at den ny udviklingschef har omkring 30 års erfaring med at drive lægemiddeludvikling og regulatorisk strategi på tværs af den farmaceutiske industri.
Steven Johnson kommer fra UCB Biopharma, hvor han senest har været Senior Vice President og Head of Regulatory Stakeholders med ansvar for at lede klinisk udvikling i den sene fase, globale regulatoriske anliggender, biometri og operationel ekspertise., skriver selskabet om udnævnelsen.
Den nye chef begyndte sin karriere hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), og han har blandt andet arbejdet hos Novo Nordisk.
Om den nye mand på chefbroen siger Zealand Pharmes administrerende direktør, Adam Steensberg, at han "bringer et unikt 360-graders perspektiv på global lægemiddeludvikling":
- Steven kommer til Zealand på et vigtigt tidspunkt, hvor vi indleder et samarbejde med Roche om at udvikle og kommercialisere petrelintid som en grundlæggende behandling for mennesker med overvægt og fedme, siger topchefen.
.\\˙ MarketWire