Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk finansminister før G7-topmøde: Handelskrig med USA bør løses hurtigst muligt

20/5 14:23

Handelsstridighederne med USA bør løses så hurtigt som muligt til gavn for alle.

Det siger den tyske finansminister Lars Klingbeil tirsdag, inden han skulle mødes med sine kolleger fra andre lande i G7-gruppen.

- Told og usikkerhed er en byrde for vores økonomi og dermed også for jobsikkerheden, lød det fra finansministeren i Berlin, inden han tog af sted til et G7-finansministermøde i Banff i Canada.

Trump-administrationen har indført en told på 25 pct. på USA's import af stål, aluminium og biler samt en basistold på 10 pct. på næsten alle lande med yderligere "gensidige" toldsatser - hvilket giver en samlet told på 20 pct. for EU-landene, hvis forhandlingerne i løbet af en indført 90-dages pause mislykkes.

Tyskland og EU ønsker at finde en aftale med Washington, men uret tikker.

- Samtidig er vi som det største indre marked i verden fast besluttet på at forsvare vores interesser, siger Lars Klingbeil om EU.

Han ser frem til at møde sine G7-kolleger personligt, efter at han tiltrådte for to uger siden, og har bemærker, at det er vigtigere end nogensinde at styrke det internationale samarbejde i lyset af de globale omvæltninger.

.\\˙ MarketWire