Onsdagens aviser med Novo Nordisk, DSV og Rockwool
21/5 06:32
BØRSEN
INVESTORERNE STILLER KRAV TIL NY NOVO NORDISK-TOPCHEF
Flere store kapitalforvaltere ønsker, at Novo Nordisk finder en ekstern kandidat, når der skal findes en erstatning for Lars Fruergaard. Gerne en international profil med farmaerfaring, der kan løse Novo Nordisks kommercielle udfordringer i USA og bringe selskabet i spidsen af vægttabskapløbet. (Forside, side 6)
NYKREDIT FÅR GRØNT LYS TIL OVERTAGELSE AF SPAR NORD
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagde ja til Nykredits opkøb af Spar Nord uden krav om ændringer. Undervejs har de talt med flere konkurrenter. (Side 2)
TRUMPS DROP AF HAVVINDANGREB ER POSITIVT FOR ØRSTED
En pludselig blokade af et allerede godkendt havvindprojekt er nu ophævet i USA. det får investorer i Ørsted til at drage et lettelsens suk. (Side 4)
DSV-KENDERE GIVER SJÆLDENT INDBLIK I HÅRD KULTUR
Det kan være en hård og kontant kultur, som tyske Schenker nu skal være en del af under den danske transportkæmpe DSV, lyder det fra tidligere medarbejdere. Nu skal over 85.000 nye ansatte sluses ind. (Side 10-11)
DANSK VÆKST DYKKER MARKANT
Dansk økonomi skrumpede i første kvartal 2025, men udviklingen er ikke alarmerende. Det skyldes en normalisering af den økonomiske aktivitet efter en periode med ekstraordinær stor vækst i blandt andet medicinalsektoren. (Side 12)
PUTINS BEKENDTE OG TILTALT EKSADVOKAT SPØGER I NORDEA-SAG
På andendagen i hvidvasksagen mod Nordea blev flere navne læst op, som vækker genklang. Banken er tiltalt for at have brudt hvidvaskloven i forbindelse med transaktioner for omkring 26 mia. kr. (Side 14)
STYRTDYK I ROCKWOOLS RUSSISKE SALG – LEDELSEN VED IKKE HVORFOR
Rockwool har leveret et stabilt regnskab for første kvartal, hvor USA stikker ud med meget høj vækst, mens afsætningen i Rusland falder, uden at Rockwool-ledelsen ved hvorfor. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
REBIENS INDGREB I NOVOS LEDELSE HANDLER OM PENGE
Virksomhedshistoriker og Novo Nordisk-ekspert Kurt Jacobsen har flere teorier om Lars Rebien fra Novo Nordisk Fonden og hans overraskende udmanøvrering af bestyrelsen og topchefen i Novo Nordisk. Ifølge historikeren sker det blandt andet af hensyn til de tusindvis af B-aktionærer, men der må også ligge mere bag. (Forside, side 6-7)
ØKONOMER ER OPTIMISTIKE TRODS LILLE VÆKSTDYK
Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi fik en mindre nedgang i første kvartal. Trukket ned af medicinalindustrien. (Side 5)
DANSK JOBFEST ER I TOPFORM TRODS TRUMPS HANDELSKRIG
Selvom handelskrigen raser, er der masser af god læsning for danskerne i regeringens seneste redegørelse for dansk økonomi. Jobfesten kører videre med pæn fart. (Side 11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NOVO NORDISK LIGNER ET GALEHUS
Hele Novo Nordisks governance-system går i sort, hvis ejerfondens formand, Lars Rebien Sørensen, bliver på posten, når han indtræder i bestyrelsen. En ekstraordinær generalforsamling kan være nødvendig for at nulstille et tilsandet ledelsessystem. (Forside, side 9)
FORBRUGERTILLIDEN HAR TAGET ENDNU ET DYK
Forbrugertilliden er på det laveste niveau i to år. Særligt opfattelsen af dansk økonomis sundhedstilstand er blevet forværret blandt forbrugerne. (Side 2)
LETTELSE EFTER AT TRUMPS CHOKORDRE OM HAVVIND ER OPHÆVET
Trump-administrationen har ophævet ordren om arbejdsophør på Empire Wind i New York. Dermed kan norske Equinor, Ørsted og resten af den amerikanske havvindbranche ånde lettet op efter en måned i uvished. (Side 5)
DANMARKS ØKONOMI ER RAMT AF NEGATIV VÆKST
Den danske økonomi kom igennem årets første tre måneder med en negativ vækst, viser første opgørelse fra Danmarks Statistik. (Side 6)
NOVO-FYRING SÆTTER SPEKULATIONER I GANG HOS INVESTORERNE
Fredagens fyring af Lars Fruergaard Jørgensen har efterladt investorerne meget overraskede. De forstår ikke årsagen og kalder det superproblematisk, at Lars Rebien Sørensen nu går ind som observatør i Novo Nordisks bestyrelse. (Side 8)
ROCKWOOLS OVERSKUD STAGNERER, MEN OMSÆTNING VOKSER I USA OG CANADA
Isoleringskoncernen Rockwool leverer i første kvartal vækst i omsætningen og i mindre grad på driften. Til gengæld stagnerer overskuddene før og efter skat. Omsætningen vokser markant i Nordamerika. (Side 8)
NYKREDIT OVERTAGER SPAR NORD I MILLIARDHANDEL
Nykredit overtager Spar Nord i en kæmpehandel. Det bekræfter konkurrencemyndighederne, der ikke stiller yderligere krav til overtagelsen. (Side 10)
.\\˙ MarketWire