Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Konkursramt svensk batteriproducent kan ikke finde køber: Lukker og slukker i juni

22/5 12:15

Den konkursramte svenske batteriproducent Northvolt lukker og slukker sin sidste fabrik i Nordsverige, hvis ikke der melder sig en køber på banen inden slutningen af juni.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder.

Selskabet blev i marts begæret konkurs og aktiverne sat til salg. Det har dog indtil videre ikke været muligt at finde en køber.

Northvolt har en tilbageværende fabrik i Skellefteå, hvor der produceres batterier til lastbilproducenten Scania.

Der vil ifølge Bloomberg blive afholdt et personalemøde senere i dag.

Flere danske pensionsselskaber har investeret i Northvolt. Det gælder ATP, PFA Pension og Danica.

ATP investerede 2,3 milliarder kroner i det svenske selskab. I december sidste år kaldte ATP's direktør, Martin Præstegaard, investeringen for nærmest værdiløs. Det skete i et interview med DR.

.\\˙ MarketWire