Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Prisen for at få fragtet containere til søs stiger igen

22/5 12:28

Priserne for at få fragtet en container til havs er steget for anden uge i træk.

I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks steget 1,9 pct. til 2276,33 dollar for en 40-fods container.

Det viser data for World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.

Ser man på ruten fra Shanghai i Kina til Rotterdam i Europa er prisen faldet for syvende uge i træk - i den forgangne uge med 0,3 pct. til 2030 dollar.

Fra Shanghai til Los Angeles er prisen steget 2 pct. til 3197 dollar. Det kommer efter en gevaldig stigning på 15,6 pct. ugen forinden.

Her blev fragtraterne sendt gevaldigt op på nyt om, at Kina og USA sænker deres gensidige toldbarrierer, mens der pågår forhandlinger.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

.\\˙ MarketWire