Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesiske BYD sænker priserne og dykker på børsen - konkurrenterne følger med

26/5 09:03

Der er hård kamp på det kinesiske marked for elbiler, og nu har Kinas største producent, BYD, sænket priserne med op til 34 pct. på en lang række modeller.

Det gav genlyd på børsen i Hongkong, hvor BYD-aktien dykkede 9,1 pct. Konkurrenterne Li Auto, Great Wall Motor og Geely Automobile faldt over 5 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed har BYD genantændt priskrigen på det kinesiske marked, der jævnligt blusser op trods vedholdende forsøg fra producenternes side om at holde priserne delvist i ro.

Efterspørgslen på det kinesiske marked er fortsat høj, men væksten er støt aftagende og kun gjort værre af den generelt udfordrede økonomi i Kina.

Ifølge Bloomberg ramte lagerbeholdningen af elbiler i Kina i april 3,5 mio. biler. Det er det højeste antal siden december 2023.

.\\˙ MarketWire