Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Elon Musk lover fuldt fokus på sine virksomheder

26/5 09:54

Teslas topchef, Elon Musk, lover at være superfokuseret på sine virksomheder, skriver Bloomberg News med henvisning til Musks eget sociale medie X.

- Tilbage til arbejde 24-7 og at sove i konference-, server- eller fabriksrum, skriver Musk.

Meldingen kommer, efter at X lørdag var nede i omkring to timer på grund af tekniske problemer.

Musk sagde også i sidste uge, at han ville vende tilbage som en ledende figur i Tesla efter en periode i spidsen for den amerikanske præsidents effektiviseringsorgan, Doge. Musk agter dog nu at skrue ned for sin indsats i Doge.

Tesla-aktien har i løbet af året været præget af massive udsving, blandt andet som konsekvens af vigende salgstal i Europa oven på kontroversielle politiske udtalelser fra Musk, der har erklæret europæiske højrefløjspartier sin støtte.

Siden årsskiftet er Tesla faldet 16 pct.

De seneste par uger har aktien dog rettet sig fra 280,26 dollar mandag den 5. maj til en lukkekurs i fredags på 339,34 dollar - en stigning på 21 pct.

.\\˙ MarketWire