Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Negativ stemning trods positive indikationer fra USA

27/5 06:39

Stigende europæiske aktiemarkeder og positive amerikanske futures smitter ikke af hos de asiatiske aktieinvestorer tirsdag morgen.

I stedet ses der på aftagende økonomisk vækst og stadig skyhøje amerikanske toldsatser på de fleste asiatiske lande, der er begyndt at vise sig i eksporten til verdens største forbrugerøkonomi.

Der var ellers gode tegn mandag, hvor de amerikanske markeder var helligdagslukkede, efter at optimisme fra præsident Donald Trumps seneste kovending om at indføre 50 pct. told på import fra EU næste måned blev udskudt.

Det sender de amerikanske aktiefutures op med 0,8-0,9 pct.

- Jeg tror, at den primære drivkraft for denne uge er, at vi har månedsafslutningens rebalancering af kapitalstrømme, som snart burde begynde at slå igennem, siger analytiker Tony Sycamore fra IG i Melbourne ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsregionens aktier uden for Japan falder 0,2 pct.

I Tokyo presses markedet af en svækket dollar. Nikkei-indekset falder 0,2 pct., mens Topix-indekset klarer frisag med et så godt som uændret niveau.

Begejstringen hos de kinesiske investorer er også svær at få øje på. Blue chip-indekset CSI 300 fører an med et drop på 0,6 pct., Hang Seng indekset falder 0,2 pct., og Shanghai Composite viger 0,3 pct.

Der er ikke mere optimisme i Kospi-indekset i Seoul og Taiex-indekset i Taipei, der falder henholdsvis 0,6 pct. og 0,9 pct.

Singapores Strait Times ligger modsat med et plus på 0,1 pct., og Sydneys ASX 200-indeks er lukket med en gevinst på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix0,0
Hongkongs Hang Seng-0,2
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,6
Taiwan Taiex-0,9
Sydkoreas Kospi-0,6
Indiens BSE Sensex-0,9
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200+0,3

.\\˙ MarketWire