Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trumps medieselskab buldrer frem i formarkedet efter kryptomelding

27/5 10:55

USA's præsident Donald Trumps medieselskab, Trump Media, flyver op med over 10 pct. i formarkedet tirsdag, efter at Financial Times har berettet om planer om at investere 3 mia. dollar i kryptovalutaer.

Ifølge Financial Times kan planerne meget vel blive annonceret snart, da der senere på ugen afholdes et stort kryptoevent i Las Vegas, hvor den amerikanske vicepræsident, JD Vance, og Trump-sønnerne Donald Jr. og Eric forventes at skulle på talerstolen.

Hos Trump Media har man dog tilsyneladende ikke meget tilovers for historien.

- Financial Times har åbenbart dumme skribenter, der lytter til endnu dummere kilder, lyder det fra selskabet i en udtalelse ifølge Investing.com.

Ikke desto mindre sendes aktien i Trump Media op med 10,9 pct. til 28,52 dollar i formarkedet tirsdag.

.\\˙ MarketWire