Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nvidias underleverandører har gennembrud: Leverance af servere kan accelerere

28/5 07:13

Nvidias underleverandører kan nu skrue op for produktionen af såkaldte datacenter-racks efter at have løst tekniske problemer, der har forsinket leverancerne, skriver Financial Times.

Det er Nvidias partnere – herunder Foxconn, Inventec, Dell og Wistron – der har haft en række gennembrud, der har gjort det muligt at starte leverancer af Nvidias længe ventede Blackwell-servere baseret på kunstig intelligens.

Leverancerne af de såkaldte GB200-racks, som blandt andet bygger på 72 af Nvidias stærkeste chip, Blackwell, begyndte at tage fart i slutningen af første kvartal.

Og produktionskapaciteten er herefter hurtigt blevet opskaleret, oplyste underleverandørerne på en konference i Taiwan i sidste uge ifølge Financial Times.

Nvidia, der kommer med regnskab onsdag efter amerikansk børslukketid, steg tirsdag 3,2 pct. til 135,50 dollar.

.\\˙ MarketWire