Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Toldoptimismen forstummede

28/5 17:52

Det europæiske aktiemarked var præget af småsur stemning onsdag, hvor de seneste dages optimisme omkring USA's toldudsættelse på europæiske varer lod til at ebbe ud.

Det brede europæiske Stoxx 600 gik tilbage med 0,6 pct. efter plusser mandag og tirsdag.

Det skete forud for dagens vigtige regnskab fra den amerikanske chipgigant Nvidia, som ventes at kunne rykke på den generelle appetit for aktier på grund af sin enorme størrelse og afgørende rolle på markedet for AI-løsninger.

- Nvidias regnskabstal vil være et vigtigt pejlemærke for markederne på grund af de implicitte meldinger om den generelle efterspørgsel efter kunstig intelligens, lyder det fra Daniel Murray, chef i schweiziske EFG Asset Management, ifølge Bloomberg News.

Blandt de europæiske selskaber var der optur til svenske Elekta, som producerer stråleudstyr, efter et opløftende regnskab for sit fjerde kvartal.

I det sidste kvartal af regnskabsåret, der sluttede ved udgangen af april, foretog selskabet en nedskrivning på 1064 mio. svenske kr. efter ændrede prioriteringer inden for forskning og udvikling.

Milliardnedskrivningen satte i sagens natur sine spor på de overordnede indtjeningstal, men på den underliggende forretningsudvikling viste kvartalet bedre takter, end analytikerne havde regnet med.

Det sendte Elekta-aktien op med 5,9 pct.

UNICREDIT FORTSATTE MED AT KØBE OP

I banksektoren øgede italienske Unicredit sin ejerandel i den græske bank Alpha Services and Holdings til i underkanten af 20 pct.

Det skete via køb af derivater, der giver Unicredit kontrol over ekstra 9,7 pct. af aktierne i Alpha Services. I forvejen ejede Unicredit 9,6 pct. af aktierne, lød det i en meddelelse fra den ekspansive italienske bank, der også arbejder på en overtagelse af sin italienske kollega Banco BPM og tyske Commerzbank.

Unicredit steg 0,8 pct. på børsen i Milano, mens Alpha Services skød i vejret med 6,8 pct. i Athen.

Den franske halvlederproducent Soitec fik mesterlige klø, efter at selskabet i forbindelse med sit årsregnskab valgte at sløjfe prognosen for det nye regnskabsår grundet markedsusikkerheder.

Aktien tabte 21,8 pct.

.\\˙ MarketWire