Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Boeing løftes af Bank of America efter håndsrækning fra Trump

2/6 14:22

Den amerikanske flygigant Boeing har fået løftet anbefalingen til "køb" fra "neutral" hos storbanken Bank of America, efter at præsidenten, Donald Trump, har sikret flyproducenten store aftaler i Mellemøsten.

Det skriver Bloomberg News.

- Selskabets fly har vist sig at være det foretrukne handelsværktøj for Trump-administrationen i de seneste handelsaftaler, lyder det fra analytiker Ronald Epstein, som også lægger vægt på, at Kina har droppet sit forbud mod Boeing-leveringer til landet.

Den seneste tids geopolitiske udvikling giver "præcedens for fremtidige globale handelsforhandlinger til fordel for Boeing", lyder det videre fra analytikeren.

Kursmålet får samtidig et stort løft til 260 dollar fra 185 dollar, og Bank of America har nu det højeste kursmål for flyaktien hos analysedækningerne hos Bloomberg News.

I mandagens formarked går Boeing-aktien frem med 1,2 pct. til 209,90 dollar.

.\\˙ MarketWire