Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Ørsted, B&O og Terma

3/6 06:32

BØRSEN

USA FORDOBLER TOLD - KAN KOSTE ØRSTED NY MILLIARDNEDSKRIVNING

Told på aluminium og stål har allerede kostet en nedskrivning på over 1 mia. kr. hos Ørsted. Nu står selskabet til at måtte sluge endnu en milliardstor nedskrivning (Forside, side 4)

B&O SKRUER NED FOR SAMARBEJDE MED KINESISK STORAKTIONÆR

Bang & Olufsen ændrer på samarbejdet med den mangeårige partner og storaktionær Sparkle Roll i Kina. Den danske koncern har problemer med salget i Kina, der er firmaets største og vigtigste marked. (Side 2)

MILLIONTAB HAR LÆRT INVESTERINGSFOND EN VIGTIG LEKTIE OM GRØNNE INVESTERINGER

Investeringsfonden Eifo har fået klø af flere grønne investeringer. Men fonden tror fortsat på potentialet i projekter inden for grøn omstilling. (Side 14)


BERLINGSKE BUSINESS

NY VERDENSORDEN KRÆVER NYE MARKEDER FOR VIRKSOMHEDER

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har lanceret en ny strategi, der skal hjælpe virksomheder til at satse på nye eksportmarkeder. Målet er, at de også skal sælge varer til nye og kontroversielle lande, vi normalt ikke har meget samhandel med eller deler værdier med. (Forside, side 4-5)

KINA HAR OVERHALET USA I POPULARITET

En ny undersøgelse viser, at det internationale samfunds syn på Kina nu er bedre end på USA. Donald Trumps handelskrig har fået USA's omdømme til at styrtdykke, og måske bliver det værre endnu. (Side 5)

ANALYTIKERE I TVIVL OM AKTIER EFTER USA-FEST I MAJ

De amerikanske aktier havde den bedste maj i 35 år. Spørgsmålet er nu, om opsvinget kan fortsætte. Aktieeksperter har divergeret optimisme. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MACQUARIE ØNSKEDE MØDE MED LARS LØKKE RASMUSSEN INDEN TDC-HANDEL

Den australske kapitalfond Macquarie bad allerede i marts 2025 om et møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om fondens investering i TDC, og det burde Folketinget have været oplyst om. Men det er ikke unormalt, at udenlandske virksomheder deler deres investeringsovervejelser i Danmark med ministeriet. (Forside, side 8-9)

KAMPFLY HAR HÆNGT ULØSELIGT SAMMEN MED TERMA – FREMOVER VIL DE FYLDE MINDRE

Skyggerne over Europa har fået ordrer i hobevis til at rulle ind hos radarproducenten Terma, der bl.a. leverer løsninger til kampfly. Men andre dele af virksomheden vokser hurtigere, og det er der, koncernen ser et stærkt momentum. (Side 4)

VERDENSBANKEN TROR TRUMPS OPFØRSEL HOLDER AFGØRENDE INVESTERINGER TILBAGE

Når der hersker usikkerhed om verdensøkonomien, holder virksomhederne igen med investeringer, vurderer Verdensbanken. (Side 14)

.\\˙ MarketWire