Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Kinesisk afmatning trykker stemningen i Europa

3/6 13:40

Der er ikke meget fart over feltet for de europæiske aktier, der tirsdag handles med afdæmpede udsving. Uden de store selskabsnyheder kan handlerne skue mod Kina, hvor den økonomiske aktivitet viser tegn på afmatning.

Aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor faldt markant i maj, hvor de amerikanske toldsatser øjensynligt slog igennem og sænkede produktionsaktiviteten betydeligt.

Det giver dårlig stemning blandt især mineselskaberne, mens også luksusaktierne tager det ilde op.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks går tilbage med 0,2 pct. Det samme gør det franske hovedindeks CAC 40, men det tyske DAX-indeks stiger 0,1 pct. sammen med det britiske FTSE 100-indeks.

Det er især aktier inden for råvarer - navnlig mineselskaber - som bliver ramt af de svage kinesiske tal, der også får prisen på jernmalm til at falde. På sektorniveau falder råvareselskaberne med 1,6 pct., hvilket er mest blandt alle sektorer.

Næststørste fald står forbrugsvarer for, og her er det især flere af de europæiske luksusmærker, der står får skud. Også her er en stor del af indtægterne bundet op på det kinesiske marked.

Luksuskoncernen LVMH bliver sende ned med 2 pct., mens Richemont falder 1,7 pct., og Christian Dior bakker 1,6 pct.

Dagen har dog også budt på positivt nyt i Europa, hvor inflationsmålingen for maj viste, at forbrugerprisstigningerne nu er under centralbankens målsætning. Det åbner ifølge flere økonomer for endnu en rentenedsætning på torsdag, hvor Den Europæiske Centralbank holder møde.

.\\˙ MarketWire