Djurslands Bank modtager påbud fra Finanstilsynet efter besøg
3/6 16:02
Djurslands Bank har modtaget en stribe påbud fra Finanstilsynet, der i december slog et smut forbi banken.
I sin gennemgang finder Finanstilsynet, at Djurslands Bank skal revidere en række områder for at hindre at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
- Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er medium til høj. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på de produkter, som banken tilbyder, fremgår det.
Påbuddene tæller en revidering af risikovurderingen og en gennemgang af politikken på hvidvaskområdet, så denne afspejler risikovurderingen.
Desuden skal Djurslands Bank kontrollere ændringer i overvågningsscenarier, sikre en effektfuld compliancefunktion, ajourføre kundekendskabsoplysninger og foretage en tilstrækkelig løbende overvågning af sine kunder.
Slutteligt skal banken foretage en tilstrækkelig risikovurdering af kundeforholdene og skærpe sin overvågning af forretningsforbindelser. Endvidere viste Djurslands Banks indberetning af oplysninger til Finanstilsynet til brug for risikovurdering sig at være sig ukorrekte, hvorfor en berigtigelse er blevet påbudt.
.\\˙ MarketWire