Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Lidt højere renter fra start på amerikansk jobrapportdag

6/6 09:00

Der er et lille hop i renterne på de danske statsobligationer fra åbningen fredag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner fredag i 2,55 pct. Det er 5 basispint mere end ved lukketid onsdag før grundlovsdag.

Det er på trods af torsdagens rentereduktion på 0,25 pct.point fra Nationalbanken.

Fredag ventes de fleste investorer afvente udviklingen i dagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kan vise sig afgørende for den amerikanske centralbanks holdning til den pengepolitiske rente.

Danmarks Statistik her fremlagt data for industriproduktion og betalingsbalance for april.

Industriproduktionen steg 2,0 pct og betalingsbalancen endte på 40,7 mia. kr., hvilket er et plus på 7 mia. kr. i forhold til måneden før.

Modsat skuffede den tyske industriproduktion med et fald på 1,4 pct. mod de ventede 1,0 pct.

Fra eurozonen offentliggøres kommer der lidt senere detailsalg, samt den reviderede BNP-vækst for første kvartal, men det er den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kommer i eftermiddag, der optager sindene hos investorerne.

Her ventes en jobskabelse uden for landbruget på 126.000.

- Investorerne forventer, at beskæftigelsen vil stige beskedent i maj. Skulle jobvæksten være lavere end forventet, kan det få renterne til at falde, vurderer analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i en kommentar fredag morgen.

Arbejdsløsheden og lønstigningerne er sekundære elementer i rapporten Her ventes en uændret ledighed på 4,2 pct., mens lønningerne ventes at stige 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire