Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Rentestigning går i sig selv frem mod jobrapport

6/6 12:01

Jobtal fra USA kan sætte retningen for renterne fredag, og inden da kæmper investorerne lidt med at finde fodfæste.

Midt på dagen er en indledende rentestigning gået i sig selv. Således ligger renten på den ledende tiårige statsobligation i 2,50 pct., som er på linje med niveauet før grundlovsdag onsdag.

I løbet af formiddagen var renten ellers kravlet op i 2,55 pct.

Den danske lukkedag bød da også på aktivitet uden for landets grænser, da Den Europæiske Centralbank som ventet sænkede renten 0,25 pct.point. Nationalbanken fulgte efterfølgende trop med en tilsvarende rentereduktion.

- Det blev dog fulgt af lige mere høgeagtige toner end ventet, og det giver spændingen om, hvad vi skal se fremadrettet, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Fredag ventes de fleste investorer at afvente udviklingen i dagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kan vise sig afgørende for den amerikanske centralbanks holdning til den pengepolitiske rente.

Danmarks Statistik her fremlagt data for industriproduktion og betalingsbalance for april.

Industriproduktionen steg 2,0 pct og betalingsbalancen endte på 40,7 mia. kr., hvilket er et plus på 7 mia. kr. i forhold til måneden før.

Modsat skuffede den tyske industriproduktion med et fald på 1,4 pct. mod et ventet plus på 1,0 pct.

Men det er den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kommer i eftermiddag, der optager sindene hos investorerne.

Her ventes en jobskabelse uden for landbruget på 126.000.

- Investorerne forventer, at beskæftigelsen vil stige beskedent i maj. Skulle jobvæksten være lavere end forventet, kan det få renterne til at falde, vurderer analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i en kommentar fredag.

Arbejdsløsheden og lønstigningerne er sekundære elementer i rapporten. Her ventes en uændret ledighed på 4,2 pct., mens lønningerne ventes at stige 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire