Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Manchester United skruer op for de finansielle forventninger trods svær sæson

6/6 13:29

Den britiske fodboldklub Manchester United har opjusteret sine forventninger efter sit forskudte tredje kvartal, der bød på stigende indtægter og et reduceret underskud sammenlignet med sidste år.

Manchester United skuffede ellers gevaldigt i dette års Premier League, hvor fodboldklubben måtte tage til takke med en 15. plads. I UEFA Europa League fik fodboldklubben en andenplads efter et nederlag mod Tottenham i finalen.

- Vi var stolte af at nå finalen ved UEFA Europa League, men i sidste ende var vi skuffede over andenpladsen i Bilbao. Vi havde en svær sæson i Premier League, som vi alle ved endte under vores standarder, og vi har klare forventninger om forbedring næste sæson, siger Omar Berrada, der er administrerende direktør for Manchester United, i regnskabet.

Fodboldklubben venter for hele 2024/25 nu en omsætning på 660-670 mio. pund mod tidligere 650-670 mio. pund, mens det justerede driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, ventes i niveauet 180-190 mio. pund. Tidligere var der ventet et resultat i den høje ende af spændet 145-160 mio. pund.

I tredje kvartal omsatte Manchester United for 160,6 mio. pund og realiserede et justeret driftsoverskud, EBITDA, på 51,2 mio. pund. På bundlinjen tabte fodboldklubben 5,5 mio. pund på justeret basis.

Opjusteringen tages positivt imod i det amerikanske formarked, hvor aktien stiger 4,6 pct.

.\\˙ MarketWire