Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gubra rammer højeste niveau siden marts: Milliardudbytte nærmer sig

10/6 11:22

Gubra fortsætter de positive takter tirsdag morgen oven på sidste uges iøjnefaldende forslag om et ekstraordinært milliardudbytte til aktionærerne.

Aktien stiger 10,7 pct. til 524,50 kr. - det højeste niveau siden marts - og er samlet steget næsten 33 pct., siden Gubra for en uge siden annoncerede planer om udlodning af 1 mia. kr.

Pengene stammer fra det seneste partnerskab med den amerikanske medicinalkæmpe Abbvie vedrørende lægemiddelkandidaten Gubamy mod svær overvægt.

Som led i aftalen, der blev indgået i marts, modtog Gubra 350 mio. dollar i samlet upfront-betaling, hvilket med den daværende dollarkurs svarede til over 2,5 mia. kr.

Og Gubra kan via partneraftalen potentielt tjene helt op til 1,875 mia. dollar - cirka 13,4 mia. kr. - i milepælsbetalinger bundet op på udvikling, kommercialisering og salg.

Dertil får Gubra også ret til royalties fra salget - hvis midlet ellers når hele vejen til markedet.

Det ekstraordinære udbytte på 61,20 kr. per aktie planlægges vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 27. juni. Aktien handles eksklusive retten til udbyttet den 30. juni, og udbetalingerne vil tikke ind på Gubra-aktionærernes konti den 2. juli.

.\\˙ MarketWire