Optimismen stiger blandt amerikanske SMV'er for første gang i år
10/6 12:17
Humøret hos de små og mellemstore virksomheder i USA gik frem i maj for første gang i år.
Det viser indekset NFIB, der måler optimismen blandt de amerikanske SMV'er, ifølge Bloomberg News.
Indekset gik frem til 98,8 fra 95,8 i maj på forventningen om bedre forretningsforhold og en bedring i salget. Der var ventet en marginal bedring til 96,0 af økonomerne.
Usikkerheden er dog stadig stor blandt de amerikanske SMV'er.
- Selv om optimismen bedredes en smule i maj, er usikkerheden stadig stor blandt de små forretningsejere, siger Bill Dunkelberg, der er cheføkonom for NFIB, i en meddelelse.
Usikkerhedsindekset, der er et underindeks i NFIB, steg i maj til 94,0 fra 92,0. Stigningen begrundes med udrulningen af præsident Donald Trumps told samt usikkerhed omkring beskatningen.
Bedringen i det overordnede indeks følger en af de længste nedtursperioder i de seneste ti år efter en formildning i USA's håndtering af told mod omverdenen.
.\\˙ MarketWire