Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo præsenterer resultater med højdosis udgave af Wegovy på amerikansk konference

10/6 14:16

Novo Nordisk vil blandt andet præsentere data fra studier med en højdosis udgave af vægttabsmidlet Wegovy på en videnskabelig konference i USA den 20. til den 23. juni.

Det fremgår af en opdatering inden den årlige begivenhed, der arrangeres af den amerikanske diabetesforening.

Novo annoncerede i januar de overordnede resultater fra et vægttabsstudie af en højdosisudgave af Semaglutid, eller Wegovy, på 7,2 milligram.

Højeste dosis af Wegovy er i dag på 2,4 milligram.

I studiet, Step Up, testede Novo den tredobbelte dosis op mod Wegovy 2,4 milligram og placebo.

Resultaterne viste et vægttab på 20,7 pct. med Semaglutid 7,2 milligram efter 72 uger mod 17,5 pct. med Semaglutid 2,4 milligram og 2,4 pct. for de patienter, der fik snydemedicin, eller placebo.

Novo vil på konferencen blandt andet også præsentere resultater fra studier med sine vægttabskandidater, Cagrisema og Amycretin.

.\\˙ MarketWire