Amerikansk mediekoncern skærer ned
10/6 15:15
Den amerikanske mediekoncern Paramount Global er på vej til at skære hundredvis af stillinger i USA, skriver Bloomberg News med henvisning til et internt notat.
Det sker som konsekvens af pres på kabel-tv-branchen. Desuden nævnes de økonomiske udsigter som årsag.
Ifølge Bloomberg vil beslutningen ramme omkring 3,5 pct. af arbejdsstyrken i USA.
Paramount, der blandt andet er moderselskab for tv-stationerne CBS og MTV og ejer filmstudier i Hollywood, skar også sin medarbejderstyrke med 15 pct. sidste år.
Aktien i Paramount er steget knap 15 pct. i år og lukkede mandag 0,7 pct. højere i 12 dollar.
Tirsdag falder aktien marginalt i formarkedet.
.\\˙ MarketWire