Metas Zuckerberg vil skabe eksperthold inden for kunstig intelligens
10/6 16:10
Metas stifter og topchef, Mark Zuckerberg, er i færd med at skabe et eksperthold med kompetencer inden for kunstig intelligens.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.
Forskere og eksperter på området har mødtes med Zuckerberg privat om satsningen, der ifølge Bloombergs kilder går ud på at skabe generel kunstig intelligens, også kendt som AGI, der kan overgå mennesker i løsningen af intellektuelle opgaver.
Den nye ekspertgruppe, som Zuckerberg er på vej til at skabe, går internt i Meta under navnet superintelligensgruppen, skriver Bloomberg.
Zuckerberg skal desuden have reorganiseret indretningen i hovedkvarteret, så de nye medlemmer af ekspertholdet kommer til at sidde tæt på ham.
Meta-aktien stiger tirsdag 0,8 pct. i den tidlige handel.
.\\˙ MarketWire