Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo lukker over 500 kr. for første gang siden marts

10/6 17:22

Novo Nordisk-aktien er tirsdag lukket over 500 kr. for første gang siden slutningen af marts.

Mere specifikt har medicinalaktien indledt ugen med en kursstigning på 6 pct. til 519,80 kr. Dermed er aktien nu steget knap 20 pct., siden Novo i midten af maj overraskende meddelte, at topchef Lars Fruergaard Jørgensen stopper.

Tirsdagens kurshop kommer i kølvandet af nyheden om, at den britiske hedgefond Parvus har opbygget en aktieposition i Novo.

Der spekuleres samtidig i, at den aktivistiske investor ønsker indflydelse på, hvem der skal overtage roret fra Lars Fruergaard Jørgensen som Novo-topchef, skriver blandt andet Financial Times.

Forklaringen på Parvus' interesse er dog sandsynligvis en anden, mener Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der i stedet peger på en haltende aktiekurs og et fortsat vækstpotentiale.

- I en artikel i Financial Times og viderebragt i Reuters fremgår det, at hedgefonden Parvus har købt op i Novo Nordisk for at få indflydelse på udnævnelsen af den kommende topchef. Mit take: Tjah, hmmm. Det er næppe grunden til opkøb, som jeg nærmere tror hænger sammen med en god cocktail, skriver Per Hansen.

Investeringsøkonomen fremhæver i stedet, at aktien i Novo på et år er blevet halveret, og at den er blevet handlet til en historisk lav pris, når man ser fem år tilbage, målt på P/E, hvor aktiekurs og selskabsindtjeningen holdes op mod hinanden.

Novo satte i slutningen af juni sidste år rekordrekord i 1028 kr.

.\\˙ MarketWire