Onsdagens internationale avisuddrag med Trump, EU og Uber
11/6 07:17
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
USA OG KINA ER ENIGE OM NY AFTALE I HANDELSKRIGEN
Den nye rammeaftale skal fremlægges for USAs præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, efter at våbenhvilen i Genève kom under pres. Aftalen skal genoprette våbenhvilen i handelskrigen efter to dages maratonforhandlinger i London. (US AND CHINA AGREE TO FRAMEWORK DEAL TO RESTORE TRADE WAR TRUCE)
META VIL INVESTERE 15 MIA. DOLLAR I SCALE AI
Facebooks moderselskab, Meta, planlægger at investere stort i Scale AI for at indhente konkurrenterne. Aftalen vil være en af de største af slagsen, og den vil give Meta en andel på 49 pct. i startup-virksomheden. (META PLANS TO INVEST 15 BN IN SCALE AI IN BID TO CATCH UP TO RIVALS)
EUROPÆISKE BANKER AFSKEDIGER LEDENDE MEDARBEJDERE
Europæiske banker har brugt 1,1 mia. euro på at afskedige ledende medarbejdere siden 2018. Det understreger omfanget af den omstrukturering, som branchen har gennemgået i de seneste år. (EUROPEAN BANKS SPEND 1,1BN AXING SENIOR STAFF)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
APPELDOMSTOL HOLDER TRUMPS OMFATTENDE TOLDSATSER GYLDIG
En føderal appeldomstol imødekom tirsdag Trump-administrationens anmodning om at holde den amerikanske præsidents vidtrækkende toldsatser i kraft indtil videre, men indvilligede i at fremskynde sin behandling af sagen til henover sommeren. (APPEALS COURT KEEPS TRUMP'S SWEEPING TARIFFS IN PLACE FOR NOW)
STRAMNINGERNE PÅ IMMIGRATIONSOMRÅDET I USA VISER SIG PÅ ARBEJDSMARKEDET
USA's præsident Donald Trumps indsats på immigrationsområdet kan påvirke det amerikanske arbejdsmarked med en langsommere vækst i beskæftigelsen i brancher, der er afhængige af uautoriseret arbejdskraft. Den udenlandskfødte arbejdsstyrke har oplevet et stort fald siden marts. (IS THE IMMIGRATION CRACKDOWN ALREADY SHOWING UP IN THE LABOR MARKET?)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
EU LANCERER NYE SANKTIONER MOD RUSLAND
Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har tirsdag offentliggjort et forslag, der skal øget presset på Moskva. Forslaget har til formål at lægge pres på den russiske præsident, Vladimir Putin, ved at skade landets energi- og banksektor. Forslaget skal forbyde transaktioner med Nord Stream-rørledningerne i håb om at lukke af for fremtidige energistrømme fra Rusland til Europa. (EUROPEAN UNION UNVEILS FRESH SANCTIONS ON RUSSIA, INCLUDING A NORD STREAM BAN)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)
UBER TESTER SELVKØRENDE TAXAER I LONDON NÆSTE FORÅR
Den amerikanske kørselstjeneste Uber bliver partner med Wayve, og vil bruge biler uden en menneskelig sikkerhedschauffør om bord for første gang i Europa. Det sker, efter at den britiske regering regering har bekræftet, at forsøg med fuldt autonome køretøjer vil blive fremrykket til foråret 2026. (THEY'RE LIVING IN FANTASY LAND: UBER TO TRIAL SELF-DRIVING TAXIS IN LONDON NEXT SPRING)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
KRITIKERE: ASTRAZENECA-CHEFER VENDER DET BLINDE ØJE TIL BEIJING
Den britiske lægemiddelproducent beskyldes for at ignorere den kinesiske regering og sætte "profit før mennesker" midt i den fortsatte tilbageholdelse af en tidligere topchef i Kina. (ASTRAZENECA BOSSES TURNING A BLIND EYE TO BEIJING, SAY CRITICS)
ROLLS-ROYCE SKAL BYGGE STORBRITANNIENS FØRSTE SMÅ ATOMKRAFTVÆRKER
Rolls-Royce har lovet at føre tilsyn med skabelsen af tusindvis af arbejdspladser efter at være blevet udvalgt af regeringen til at bygge tre små atomkraftværker, der skal levere energi til 3 mio. hjem (ROLLS-ROYCE TO BUILD UK'S FIRST SMALL NUCLEAR POWER STATIONS)
.\\˙ MarketWire