Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk nærmer sig igen titlen som Europas mest værdifulde selskab

12/6 07:42

Novo Nordisk er kun få milliarder fra igen at kunne kalde sig Europas mest værdifulde selskab.

En oversigt fra Companiesmarketcap.com viser, at Novo Nordisk med en markedsværdi på 352 mia. dollar nu blot er 2,2 mia. dollar bag den tyske it-gigant SAP.

Den danske medicinalgigant har igennem det seneste år været prøvet af en pludselig tvivl på det store fedmemarked, skuffende data med vægttabshåbet Cagrisema og stor konkurrence fra ærkerivalen Eli Lilly og kopister som Hims & Hers.

16. maj har dog vist sig at være et vendepunkt for aktien. Her blev administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen afskediget af ejerfonden Novo Nordisk Fonden med henvisning til kursudviklingen og udfordringer med at følge med efterspørgslen.

Aktiemarkedet reagerede først negativt på fyringen, men siden har aktien rejst sig 21,1 pct. til 516,70 kr.

Selv med fremgangen er der langt til fordums markedsværdi fra 2024, hvor aktiekursen toppede i 1028 kr.

På globalt plan konkurrerer SAP og Novo lige nu om plads 25 og 26. Der er dog fortsat lang vej til konkurrenten Eli Lilly, der med en 14.-plads og en markedsværdi på knap 726 mia. dollar er mere end dobbelt så meget værd som Novo.

Helt i toppen af listen ligger Microsoft med en markedsværdi på 3512 mia. dollar. Det svarer til 22.757 mia. kr.

.\\˙ MarketWire