Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla falder i formarkedet: Trump vil spænde ben for Californiens 2035-krav

12/6 14:07

Tesla falder torsdag 2,4 pct. i det amerikanske formarked, efter at Trump har varslet, at han vil ophæve en dispensation, som blev givet under forhenværende præsident Joe Biden til, at Californien kan stille krav om, at mindst 80 pct. af statens køretøjer er elbiler inden 2035.

Det skriver Reuters.

Trump vil desuden forsøge at forhindre Californiens planer om at indføre et forbud fra 2035 mod salg af køretøjer, der alene kører på benzin, skriver Reuters.

Endelig vil Trump underskrive en resolution, der er godkendt af Kongressen, om at ophæve en tidligere godkendelse fra 2023 af Californiens plan om at kræve, at et stigende antal tunge lastbiler skal være nuludledningskøretøjer.

Mens Tesla falder i formarkedet, ser Danske Bank ingen større effekt på aktier i de grønne sektorer på nuværende tidspunkt, vurderer Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i banken.


.\\˙ MarketWire