Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank-direktør: Prisen på europæiske aktier rummer store forventninger

12/6 14:36

Vi lever lige nu i en verdenssituation uden fortilfælde, og den store usikkerhed har fået investorerne til at søge mod europæiske aktier.

Det kan aflæses i prisen på de europæiske papirer, der nu rummer store forventninger til Europa i den kommende tid. Og her er det vigtigt, at Europa også lykkes med at løfte den opgave, lyder det fra Carsten Egeriis, topchef i Danske Bank, da han torsdag deltager i en paneldebat til Folkemødet på Bornholm.

- Der er langt flere af vores kunder, der investerer i europæiske aktier, end i amerikanske lige nu. Men jeg vil også sige, at vi nu nok er nået til et sted, hvor Europa er prissat på en måde, hvor der er virkelig høje forventninger til, at Europa så også leverer på alle de ting, der er blevet sagt, siger Carsten Egeriis.

Han lægger her særligt vægt på, at der eksekveres på investeringer, at man sikrer konkurrencedygtigheden, og at man kommer i mål med de regelforenklinger, som virksomheder har skreget på i årevis.

- Det er Europas tid, hvis vi formår at gribe muligheden og chancen, siger han fra scenen, da han bliver spurgt til, om Europa kan blive en "sikker havn".

- Der har altid været mange komponenter i spil, men det der er i spil nu, som er lidt anderledes, er at der er krig i Europa, og at der er spændinger i verden - for eksempel mellem USA og Kina - hvor det er utroligt svært at forudse, hvad der kommer til at ske. Jeg synes altid, at der har været mange elementer, lige nu er der nogle elementer, hvor der i hvert fald ikke i vores levetid har været fortilfælde. Det betyder også, at det her med at prissætte den risiko i markedet, det er utroligt svært, lyder det videre.

USIKKERHEDENS DAG

Målt på det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger de europæiske aktier aktuelt højere, end de gjorde ved årets start, og da den amerikanske præsident Donald Trump blev indsat 20. januar i år. Aktierne tog et stort dyk umiddelbart efter 2. april, hvor den amerikanske præsident annoncerede sin første bølge af told, men siden da har de gjort et solidt comeback.

Indekset handler torsdag omkring 548, som svarer til en stigning på lige under 5 pct. siden dagen, som præsidenten selv døbte "liberation day" - befrielsens dag.

Hos Danske Bank betegner topchefen den i stedet som "usikkerhedens dag", og han uddyber, at man hos banken den seneste tid har set fire gange så stort køb af europæiske aktier sammenlignet med de amerikanske.

- Vi har også set en masse salg af amerikanske statsobligationer, og vi har set virksomheder, der afdækker deres risici i forhold til den amerikanske dollar, så der er klart noget nervøsitet omkring USA

.\\˙ MarketWire