Demant får løftet kursmål og anbefaling af Bernstein efter tysk storopkøb
13/6 07:24
Demant har i kølvandet af onsdagens opkøb af den tyske høreklinikkæde Kind fået løftet sin anbefaling til positive "outperform" fra neutrale "market perform" af finanshuset Bernstein.
Kursmålet får i samme ombæring et solidt løft på 35,7 pct. til 338 kr. fra 249 kr., viser data fra Bloomberg News.
Demant offentliggjorde onsdag morgen opkøbet for 5,2 mia. kr. af tyske Kind Group, der særligt på det tyske marked er store med sine høreklinikker. Den tyske virksomhed ejer cirka 650 høreklinikker, hvoraf 600 af dem er i Tyskland.
På dagen blev aktien løftet med 3,6 pct., mens torsdagen bød på et fald på 1,6 pct. til 283,40 kr. Det giver et kurspotentiale på 19,3 pct.
.\\˙ MarketWire