Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske aktier vender til grønt trods uro i Mellemøsten: Mærsk og Novo trækker op

13/6 10:27

Det danske aktiemarked har rystet en rød start af sig og er godt en time efter åbningen vendt til grønt.

C25-indesket åbnede ellers med et fald på 0,6 pct. efter nattens israelske angreb på flere mål i Iran - herunder landets atomvåbenprogram.

Det har skabt bekymring for yderligere eskalering, hvilket blandt andet har sendt olieprisen gevaldigt i vejret.

Hovedparten af de danske eliteaktier i C25 ligger da også i rødt, men den tunge duo Mærsk og Novo Nordisk er med til at holde indekset oven vande.

Mærsk-aktien stiger 5 pct. til 12.735 kr. Det skyldes forventningen om, at en konflikt i Mellemøsten vil forlænge den periode, hvor rederierne er nødt til at sejle uden om Det Røde Hav, hvilket vil holde hånden under fragtpriserne.

For Novos vedkommende skyldes stigningen på 1,9 pct. til 529,15 kr. formentlig nyheden fra torsdag aften om, at Novos fedmehåb, Amycretin, springer et par skridt over og går direkte til den sidste og afgørende fase 3.

Det er positivt og betyder, at midlet potentielt set kan være på markedet allerede i 2028.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.

TRODSER UDLANDET

Ser man på de udenlandske markeder, stikker C25-indekset dog ganske meget ud som eneste grønne børs i en skov af rødt.

De europæiske markeder sendes ganske mærkbart ned, og det toneangivende tyske DAX-indeks falder 0,9 pct. Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 går tilbage med 0,6 pct.

I USA indikeres markederne ned med omkring 1,1 pct. inden aktieåbningen i eftermiddag.

Forklaringen bag den danske undtagelse skal formentlig findes i vægtningen af de enkelte aktier, hvor lige netop Novo og Mærsk er de to tungeste aktier i C25. Det betyder, at deres fremgang trækker betydeligt op i det samlede billede.

.\\˙ MarketWire