Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: G7-møde og udviklingen i Mellemøsten i fokus

16/6 07:21

Uroen i Mellemøsten vil mandag formentlig fortsætte med at påvirke renterne på det danske obligationsmarked, selv om der mandag morgen umiddelbart virker til at være faldet mere ro over de finansielle markeder.

Weekenden har budt på flere israelske angreb i Iran og ligeledes iranske modangreb, men mandag morgen er der relativt roligt på aktiebørserne, mens oliepriserne stiger yderligere en spids - og renterne også er trukket lidt op mandag i Asien.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation stiger mandag på markedet i Tokyo yderligere 3 basispoint til 4,43 pct., hvilket er 2 basispoint over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation fredag 5 basispoint højere i 2,51 pct. I den tidlige morgenhandel faldt renterne ellers indledningsvist, da handlerne søgte ly i obligationerne.

Mandag er der naturligvis fortsat fokus på nyhederne fra Mellemøsten, mens markedsdeltagerne også vil holde nøje øje med meldinger fra G7-landene, der holder møde i Kananaskis i Canada mandag til og med onsdag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med svagt stigende renter. Dagens vigtigste begivenhed er G7-mødet i Canada. Skulle der komme konkrete handelsaftaler på plads, kan det blive taget godt imod på finansmarkederne med stigende aktiekurser til følge. Vi vurderer også, at et sådant scenarie kan løfte både renterne og dollaren, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

Israels angreb udløste fredag et hop i olieprisen, og det fornyede frygten for mere inflation, og derfor anså investorerne ikke obligationsmarkedet som sikker havn, men forlod rentepapirerne, så obligationskurserne faldt, og renterne gik op.

Med til at understøtte renternes stigninger var også, at den amerikanske forbrugertillid for første gang siden december steg i juni.

Fredag steg prisen på en tønde af den europæiske Brent-olie med 7 pct. til 74,23 dollar, og mandag morgen er prisen steget yderligere 1,1 pct. til 75,03 dollar.

.\\˙ MarketWire