Asien: Tokyo skiller sig positivt ud i ellers blandet marked
18/6 06:32
De asiatiske aktiemarkeder viser ikke nogen entydig retning onsdag morgen, hvor der er stigninger i Tokyo, men fald i de kinesiske aktier.
Investorerne holder nøje øje med udviklingen i Mellemøsten, men de afventer også resultatet af dagens rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til et fald på 0,1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,7 pct.
Nøgletal viste onsdag morgen det første fald i japansk eksport i otte måneder i maj, hvor ikke mindst bilproducenterne blev påvirket af de toldsatser, som USA har indført.
Den japanske premierminister, Shigeru Ishiba, sagde efter G7-mødet i Canada tirsdag ifølge Reuters i øvrigt, at landet ikke var nået frem til en omfattende toldaftale med USA, da der stadig var uenighed mellem de to lande.
Det australske ASX-200-indeks stiger 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,4 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,6 pct.
Imens falder Shanghai Composite og CSI 300 henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger desuden 1,2 pct.lavere.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,8 |
Topix | +0,7 |
Hongkongs Hang Seng | -1,2 |
China Shanghai Composite | -0,2 |
China CSI 300 | -0,1 |
Taiwan Taiex | +0,4 |
Sydkoreas Kospi | +0,6 |
Indiens BSE Sensex | +0,3 |
Singapores STI | -0,3 |
Sydney ASX 200 | -0,0 |
Indeksværdi cirka klokken 06.15
.\\˙ MarketWire