Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Renter kan dykke efter mindre tro på fred og før rentemøde

18/6 07:25

Det er aftenens rentemøde i USA, der både er dagens og ugens vigtigste begivenhed på obligationsmarkedet, men inden da skal markedet fordøje de mange meldinger om situationen i Mellemøsten.

Her tror markedet nu i mindre grad på fred og våbenhvile, og det gav tirsdag aften både aktiefald i USA og dyk i renterne.

Og hvis Danmark følger den tendens, kan vi se frem til lavere renter fra start onsdag.

I Danmark endte renten på den ledende tiårige statsobligation tirsdag uændret i 2,51 pct.

I USA skete der lidt mere, da den ledende tiårige rente tirsdag faldt 6 basispoint til 4,39 pct., mens den ledende to årige obligationsrente faldt 3 basispoint til 4,40 pct. Det skete, da investorerne søgte ly fra aktiefald og uro i Mellemøsten ved at købe obligationer. Begge er stort set uændrede onsdag morgen i Tokyo.

RENTE VENTES FASTHOLDT PÅ MØDE

Onsdag aften ventes den amerikanske centralbank at fastholde renten for fjerde gang i træk, når det todages rentemøde - som Sydbank forventer bliver ganske forudsigeligt - afsluttes.

- I aften er der rentemøde i den amerikanske forbundsbank (Fed). Her venter vi, at Fed holder renten i ro i intervallet 4,25-4,50 pct., og generelt forventer vi et begivenhedsløst rentemøde, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- Skulle Fed og Powell åbne op for snarlige rentenedsættelser, kan det udløse store rentefald, lyder det videre.

Formand Jerome Powell og hans chefkollegaer har de seneste måneder understreget, at de har brug for mere tid til at følge og analysere udviklingen, herunder påvirkningen af inflationen fra præsident Trumps toldkrig og ekspansive finanspolitik.

- Arbejdsmarkedet bevæger sig fortsat fremad, men i et lidt langsommere tempo. Samtidig er der udsigt til, at inflationen kan stige yderligere. Derfor ser vi ikke mange argumenter for, at Fed skal sænke renten hverken i dag eller i næste måned. Vi forventer, at Fed tidligst sænker renten på rentemødet i september, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Også svenskerne får onsdag rentenyt, når Sveriges Riksbank afslutter sit rentemøde. Efter aftagende inflation og tegn på svag vækst i økonomien er det sandsynligt, at renten her vil blive sænket, vurderer Sydbank.

.\\˙ MarketWire