Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Bekymringer om USA's deltagelse i Mellemøsten sender aktierne ned

19/6 06:32

Negativ stemning hersker på de asiatiske markeder torsdag morgen, hvor frygten for en amerikansk deltagelse i konflikten mellem Israel og Iran vækker bekymring.

Avisen Wall Street Journal erfarer, at USA's præsident, Donald Trump, har godkendt angrebsplaner mod Iran, men har for nu afstået en endelig angrebsordrer for at se, om den iranske regering vil droppe sit atomprogram.

Onsdag lod præsidenten også forstå, at alle muligheder er åbne, hvad angår USA's rolle i konflikten.

- Jeg kunne gøre det. Jeg kunne lade være. Ingen ved, hvad jeg kan finde på, sagde Donald Trump foran pressen ved Det Hvide Hus onsdag om en amerikansk konfliktdeltagelse.

Frygten for en eskalering af konflikten i Mellemøsten svækker torsdag stemningen bredt.

- Markedsdeltagerne er pirrelige og usikre, siger Kyle Rodda, der er senioranalytiker i Capital.com, til Reuters.

- Spekulationen er ivrig - formentlig plantet strategisk af Trump-administrationen - om, at USA vil blande sig - noget, der vil markere en væsentlig eskalering og opmuntre til direkte gengældelse mod USA fra Iran, fortsætter han og tilføjer, at en større konflikt kan påvirke både olieudbuddet og vækstudsigterne.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, falder 0,7 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,5 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 1,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,2 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,9 og 0,8 pct.

Hang Seng i Hongkong falder 2,0 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,7
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng-2,0
China Shanghai Composite-0,9
China CSI 300
-0,8
Taiwan Taiex-1,2
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200+0,1

Indeksværdi klokken 6.20.

.\\˙ MarketWire