Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Barclays og Santander overvejer hver især bud på britisk bank

19/6 09:12

Barclays og Santander Bank er blandt mulige købere til den britiske bank TSB, som i øjeblikket tiltrækker sig stor opkøbsinteresse.

Det skriver Bloomberg News.

Den spanske bank Sabadell, som ejer TSB, bekræftede tidligere på ugen, at man har modtaget henvendelser og vil overveje tilbud på banken, som selskabet har ejet i ti år.

Barclays har i det seneste år haft fokus på at styrke sin britiske forretning som led i en større omlægning af koncernen, der skal øge indtjeningen. Banken har blandt andet købt Kensington Mortgages og Tesco Bank for at vokse på hjemmemarkedet.

Spanske Santander har derimod været i gang med at trimme sin forretning, hvilket kom til udtryk, da banken for nylig solgte sin polske enhed. Bestyrelsesformanden Ana Botin har dog været åben for nye opkøb, hvis de passer med bankens strategi og giver højere afkast end andre investeringer, skriver Bloomberg News.

Hos RBC vurderer analytiker Benjamin Toms, at TSB formentlig kan købes for omkring 2,6 mia. pund. Analytikeren har også nævnt Natwest som mulig køber, men det afviser banken selv ifølge Financial Times.

.\\˙ MarketWire