Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Schweiz sænker renten til nul pct.

19/6 10:08

Den schweiziske centralbank, SNB, har torsdag sænket den ledende rente i landet til nul pct.

Nulrenten følger en vedvarende lav inflation i Schweiz, som SNB har forsøgt at komme til livs med seks rentenedsættelser siden marts 2024.

En stærk schweizerfranc, som ses som et sikker havn-aktiv, har dog trukket priserne ned på importvarer, og det er et problem for centralbanken, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

- I de seneste måneder har Trumps toldtrusler og israelske angreb i Palæstina og Iran derfor øget investorernes appetit på schweizerfranc. SNB understreger da også tydeligt, at usikkerheden er stor i øjeblikket, skriver seniorøkonomen.

Næste skridt kan meget vel være at sende renten tilbage i negativt terræn, efter at den schweiziske rente i perioden fra 2015 frem til den globale inflationskrise i 2022 bundede ud i minus 0,75 pct.

- Vi vurderer, at renten i Schweiz meget vel kan være på vej tilbage i negativt territorium. En fortsat stærk schweizerfranc og lav inflation kan nemlig betyde, at SNB må sænke renten igen til september, vurderer Kim Blindbæk.

Dagens rentenedsættelse var helt som ventet, idet 21 ud af 25 adspurgte økonomer havde spået rentenedsættelsen på 25 basispoint, viser tal fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire