Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fed's Bowman ser mulighed for at støtte en rentenedsættelse på næste møde

23/6 16:36

En amerikansk rentenedsættelse kan mod forventning allerede komme på tale ved næste rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det vurderer Michelle Bowman, som sidder i centralbankens styrelsesråd, ifølge Bloomberg News.

- Hvis inflationspresset forbliver begrænset, vil jeg støtte en sænkning af den politiske rente allerede på vores næste møde for at bringe den tættere på sit neutrale niveau og for at opretholde et sundt arbejdsmarked, lyder det fra Michelle Bowman.

Udmeldingen kommer, efter at Federal Reserve i sidste uge valgte at fastholde renteniveauet i spændet 4,25 til 4,50 pct. for fjerde gang i træk. Efterfølgende lød det fra centralbankens topchef, Jerome Powell, at de pengepolitiske beslutningstagere har tid til at være tålmodige og vente yderligere indikationer på, hvordan præsidenten Donald Trumps økonomiske politik vil få effekt på inflationen.

Indtil nu har nøgletal og øvrige data dog ikke vist klare tegn på væsentlige påvirkninger fra told og andre politikker, siger Michelle Bowman.

- Jeg tror, det er sandsynligt, at toldsatsernes indvirkning på inflationen kan ende med at tage længere tid og have en mindre effekt end oprindeligt forventet, især fordi mange virksomheder har fremrykket deres lagerbeholdninger, siger Michelle Bowman videre.

På markedet for rentefutures indikeres der mandag eftermiddag 24,8 pct. chance for en rentenedsættelse på det kommende Federal Reserve-møde i juli. Det er stigning fra 16,5 pct. umiddelbart før Michelle Bowmans udmelding, viser tal fra Bloomberg News.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation falder efter meldingen fra Michelle Bowman til 4,32 pct. fra 4,34 pct. umiddelbart før.

.\\˙ MarketWire