Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trump sætter gang i våbenhvilen mellem Israel og Iran

24/6 07:26

Våbenhvilen mellem Israel og Iran er tirsdag morgen trådt i kraft.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social. Her advarer præsidenten samtidig mod overtrædelser af våbenhvilen.

- Våbenhvilen er nu trådt i kraft. Vær sød ikke at overtræde den, skriver præsidenten i versaler.

Iransk stats-tv har også bekræftet våbenhvilen tirsdag morgen.

I et andet opslag natten til tirsdag roser præsidenten de to lande for at have søgt fred.

- Israel og Iran kom til mig næsten samtidig og sagde "fred!". Jeg vidste, at tiden var inde. Verden og Mellemøsten er de rigtige vindere. Begge nationer vil opleve enorm kærlighed, fred og fremdrift i fremtiden.

- De har så meget at vinde, men stadig også så meget at tabe, hvis de viger fra retskaffenhedens og sandhedens sti. Israel og Irans fremtid er ubegrænset og fyldt med stort potentiale. Gud velsigne jer begge, afslutter præsidenten opslaget.

.\\˙ MarketWire