Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Lille rentehop fra start efter meldinger om våbenhvile i Mellemøsten

24/6 08:53

De indledende danske obligationshandler byder på små rentehop tirsdag, efter at en våbenhvile i Mellemøsten mellem Israel og Iran lader til at være trådt i kraft.

Renten på den ledende tiårige danske statsobligation har lagt fra land med en stigning på et enkelt basispoint til 2,48 pct.

Mandag faldt renten omvendt 3 basispoint efter større udsving i løbet af dagen, da handlerne skulle fordøje weekendens amerikanske angreb på Iran og ikke mindst spekulere om mulige modtræk fra Iran.

Modtrækket kom så mandag aften efter dansk lukketid, og det viste sig som en klar deeskalering fra iransk side, da landet - med forvarsel - sendte en håndfuld missiler mod en amerikansk militærbase i Qatar.

Det milde modsvar gav et løft til de amerikanske aktier, mens renterne på t-bonds også kravlede op hen ad aftenen.

Senere lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at Israel og Iran var blevet enige om en våbenhvile. Selv om der over natten har været meldinger om fortsatte angreb mellem Israel og Iran, lyder det tirsdag morgen på iransk stats-tv samt fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at en våbenhvile er på plads, skriver Reuters.

NATO-MØDE TAGER FOKUS

Tirsdag indledes Nato-topmødet i den hollandske by Haag, hvor det skal drøftes, hvor mange penge der skal gå til forsvarsbudgetterne de kommende år.

Høje forsvarsudgifter vil formentlig sende de lange obligationsrenter i vejret, mener Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, da pengene forventeligt vil blive finansieret gennem udstedelse af lån.

- Før topmødet nævnes 5 pct. af BNP fordelt på 3,5 pct. til forsvar og 1,5 pct. til infrastruktur og cybersikkerhed. Derudover vil der være et stort fokus på, om der er enighed i alliancen, efter Trump flere gange har truet med at trække USA ud af Nato, skriver Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar tirsdag morgen.

På makrofronten lander de tyske IFO-indikatorer op ad formiddagen, og her ventes der en forbedring i juni til 88,0 fra tidligere opgjorte 87,5, viser tal fra Bloomberg News.

Senere på dagen kommer der friske amerikanske forbrugertillidstal, når opgørelsen for juni offentliggøres. Her ventes en bedring til 99,8 mod sidste måneds 98,0.

.\\˙ MarketWire