Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Flügger vokser efter højere priser og fremgang i Polen - politianmeldelse skygger

26/6 17:24

Malevarekoncernen Flügger ser tilbage på et tilfredsstillende regnskabsår, hvor højere salgspriser og en fremgang i den polske forretning har opvejet et ellers sløvt hjemmemarked i Norden for professionelle malere.

Det fremgår af koncernens årsregnskab for perioden 2024/25.

- 2024/25 blev et tilfredsstillende år for Flügger Group. I et marked præget af usikkerhed og tvetydighed, særligt for de professionelle malere, har vi formået at fastholde et solidt momentum med både eksisterende og nye kunder, skriver selskabet i regnskabet.

Dagens regnskab overskygges dog delvist af nyheden om, at selskabet efterforskes i en salg om videresalg af maling i Rusland, som DR tidligere har afdækket.

I regnskabet voksede omsætningen i løbet af året med 3 pct. til 2272 mio. kr., mens driften på EBIT-niveau steg med hele 38 pct. til 94 mio. kr. båret på vej af en styrket bruttomargin, højere salgspriser og fremgang hos de private forbrugere i Norden, lyder det.

Til gengæld er aktiviteten lav blandt de professionelle kunder i Norden, men i stedet kan Flügger hæfte sig ved, at den polske forretning voksede 16 pct. som følge af valutaudsving og otte nye butikker i landet.

Årets resultat landede på 58 mio. kr. mod 19 mio. kr. sidste år.

Flügger venter i det nye regnskabsår 2025/26 en omsætning på 2200-2400 mio. kr. og et EBIT-resultat på 100-120 mio. kr.

EFTERFORSKES

Torsdag har Flügger desuden oplyst, at både selskabet og direktionen efterforskes af politiet i sagen om videresalg af maling på det russiske marked.

- Som forventet har sagen også medført henvendelse fra myndighederne. Flügger samarbejder derfor med politiet, der efterforsker omstændighederne i sagen, herunder Flügger og direktionen. Flügger vil opdatere markedet i henhold til gældende regler, hvis det bliver relevant, skriver Flügger i meddelelsen.

DR har beskrevet, hvordan Flüggers fortsat sælges i Rusland på trods af EU-sanktioner og meldinger fra firmaet selv tilbage i 2022, om at eksporten var stoppet.

Aktien steg torsdag 1,2 pct. til 338 kr.

Tabel over Flüggers årsregnskab for 2024/25:

 

Mio. kr.
FY 2024/25FY 2023/24
Nettoomsætning
2272
2208
Bruttoresultat
1217
1135
EBIT
94
68
EBIT-margin (pct.)
4,1
3,1
Resultat før skat
82
46
Nettoresultat
58
19
Udbytte per aktie (kr)
20
5

 

Flügger forventninger til 2024/25:

 

Mio. kr.
Ved FY 2024/25
Omsætning
2200-2400
EBIT
100-120
.\\˙ MarketWire